Hele 33.000 spejdere fra både ind- og udland mødtes i årets sommerlejr - også godt 300 fra Hjørring Kommune. Det blev til en uge med masser af socialt samvær og udfordringer af nærmest enhver slags. Privatfoto
Mennesker

Spejder måtte opgive at få mærket "Spis fem roulader på fem kvarter"

31. juli 2022 kl. 06:00

En gang om året mødes spejdere fra nær og fjern i en kæmpe sommerlejr. Denne gang i Hedeland Naturpark på Sjælland, hvor hele 33.000 spejdere havde rejst en gigantisk lejr. Herunder kan man læse Karen Thomine Christensens beretning fra lejren:

Fra Hjørring kommune deltager godt 300 spejdere. Lejren er nu ved at være overstået og der summer af lejrliv. Hvis man står tidligt op om morgen, er der en særlig stilhed over lejren. Er man heldig kan man se morgendis og høre bålene knitre, så der kan koges kaffe.

Langsomt vågner lejren og der er liv og glade dage rundt om i grupperne fra Hjørring.

Kommer man forbi Bistrup gruppe, er det en gruppe, hvor der danses en del. Bistrup har været været ude på en masse aktiviteter – bla. har de besøgt et af lejrens escape-rooms, hvor de knækkede koden. I Bistrup lejren kunne de også selv finde på aktiviteter – en af drengene i lejren forsøgte sig onsdag aften med spejder-mærket: ”spis 5 roulader på 5 kvarter”. Det blev en sej kamp og lige før den 4. roulade var fortæret, måtte seniorspejderen sande, at mærket ikke kom i hus.

De ældste spejdere fra Hjørring Kommune havde medbragt et stort svømmebassin udformet som en and ... men det var noget af en udfordring af få den fyldt med vand. Privatfoto

Bag Bistruplejren og i lejrens yderste hjørne låkommunens rover-lejr. En Rover er en

spejder, der er 17+ og under Skallerup-Vennebjergs navn var der spejdere fra grupperne: Skallerup-Vennebjerg, Bjergby-Mygdal og Bistrup. I Rover-lejren havde man medbragt lædersofaer og der varlavet et hyggeligt overdækket sofahjørne med panoramaudsigt over lejren. I Rover-lejren havde man lejrens største oppustelige and, som Roverne arbejdede hårdt på at fylde med varmt vand. Selvom man var Rover, var man alligevel på aktiviteter – Hjørring-Roverne var i svømmehal, i Rover-værksted, på vikingeskib og på spejderløb.

Turen forbi Baptist-spejderne fra Vrå var ganske hurtig – her var tomt, idet spejderne var på aktivitet. Men deres lejr osede af god stemning, hvor deres ovne hele tiden holdes i gang for

at have varmt vand på pladsen.

I Tornby-Vidstrup lejren var der liv og glade dage. Her var lejren fyldt med unge

mennesker, der var opsat på at få lejrmærket: lejrkærester. Faktisk var de unge mennesker

ude at afsøge området for en potentiel kæreste til en af deres kvindelige ledere.

Højene-spejderne havde fuldt program og var både på vikingmuseum og i domkirken.

Morgenstemning fra en spejderlejr med 33.000 deltagere. Under morgendisen kunne man høre lyden af knitrende bål og dufte frisklavet kaffe. Privatfoto

DDS-spejderne fra Sindal var også ude af lejren, men her var der en leder på pladsen, som fortalte,

at de havde haft fuldt program, hvor gruppen bla. havde været ude at gå baglæns om søen midt i

Hedeland sammen med youtuberen Nicolai Aagaard. DDS´erne fra Sindal havde også været en tur i Roskilde, hvor de besøgte domkirken og byen, mens de yngste i lejren var på forhindringsbane.

Ved Bjergby-Mygdal og Saltum, var der også god aktivitet. Her er i alt 40 spejdere samlet i alle

aldre. Onsdag eftermiddag var Bjergby-Mygdal og Saltum-gruppe vært for et lille event for de mange Hjørringspejdere. Her inviterede de alle kommunens deltagere på den traditionelle spejderkage, citronmåne. For at der skulle være nok til alle, havde de tømt brugsen hjemme i Mygdal for citronmåner. Rygtet vil at der ikke er citronmåner i Mygdal og at der er ikke længere kan købes Marie-kiks i Roskilde.

Nyeste