Billede beskrivelse

Sofie tog en kæmpe sejr

14. november 2025 kl. 06.01

BJERGBY: Spillere fra Bjergby-Mygdal Badmintonklub var igen i aktion ved flere stævner i weekenden – og det med stor succes. Der blev leveret stærke indsatser og mange spændende kampe på tværs af aldersgrupper.

Det fortæller klubben. 

Billede beskrivelse

Den største sejr stod Sofie Bech for ved U15 A-stævnet. Her imponerede hun ved at sikre sig hele tre guldmedaljer – i både single, damedouble og mixdouble. Med ro i de tætte opgør, solidt spil og masser af kampgejst kunne hun tage tre førstepladser med hjem til klubben.

I U13-rækken deltog Nicoline ved stævnet i Fredericia, hvor hun spillede flere intense kampe – mange af dem gik ud i tre sæt. Det blev en weekend fyldt med værdifuld erfaring og flotte præstationer.

Billede beskrivelse

Også i U15 elite-rækken var der lokal deltagelse. Mikkel Dalin, Malthe Dalin og Kristoffer stillede op i Solrød Strand, hvor de leverede tætte og velspillede kampe. Selvom det ikke blev til medaljer denne gang, viste spillet gode takter for fremtidige turneringer.

Weekenden bød på badminton i topklasse, god stemning og stærk opbakning fra både spillere og forældre – alt sammen noget, der kendetegner fællesskabet i Bjergby-Mygdal Badmintonklub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste