10. klasse på HPR fejrede sidste skoledag torsdag - blandt andet ved en sammenkomst i Folkeparken.Foto: Kim Dahl Hansen
Mennesker

Sidste skoledag i Folkeparken: Festlig sammenkomst i "elev-boblen"

03. juni 2021 kl. 19:09

Undrede man sig over enkelte unge menneskers udseende torsdag, så var det ikke tøjmoden, der var skiftet over night.

Årsagen til det spøjse tøjvalg skyldes alene, at 9. og 10. klassetrin på Hjørring Private Realskole holdt sidste skoledag. Og så ligger lidt udklædning jo lige for.

10. klassetrin - som består af en klasse på 49 elever - lagde ud med morgenmad og fodboldkamp mod lærerne. Den kamp endte i øvrigt 1-1.

Senere indtog klassen så Folkeparken:

- Det er lavet som et privat arrangement, hvor vi var fem voksne med fra skolen. Blandt andet for at sikre, at der ikke kom unge udefra ind i elevernes ”boble”, fortæller viceskoleleder Henrik Frand-Madsen.

Alle elever var testet negative på forhånd, hvilket også flugtede med resten af programmet: Aftensmad på Mongolian og fest efterfølgende hos en af klassekammeraterne i Brønderslev.

Dagen faldt i øvrigt sammen med, at et par af eleverne skulle i ”kravlegård” i forbindelse med, at de er ved at tage kørekort. Klogeligt nok klarede de den opgave, inden der skulle skåles med vennerne i Folkeparken ...

De kommunale folkeskoler har først sidste skoledag senere på måneden.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu