De flittige klubmedlemmer havde en hyggelig og nyttig formiddag.Privatfoto
Mennesker

Rideklub samlede affald ind

07. oktober 2020 kl. 11:48

Lørdag formiddag mødtes en flok børn og voksne fra Hjørring Rideklub for at samle affald i et område af Hjørring som led i kampagnen Ren Natur.

Klubben havde søgt Hjørring Kommune og fået tildelt en rute.

Vejrguderne var venligtsindede, så de flittige klubmedlemmer havde en hyggelig og nyttig formiddag, idet der indsamledes adskillige sække affald.

Desuden gav indsatsen en velkommen belønning til klubkassen, som bærer tydeligt præg af den vanskelige Corona- tid.

Formiddagen afsluttedes med en forfriskning hos MacDonalds.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu