Norsk konsul advokat Birte Dyrberg i forbindelse med overrækkelsen af Fortjenstordenen.
Mennesker

Ridder af 1. klasse: Fornemt skulderklap til Hjørring-advokat

03. juni 2021 kl. 15:15

Hans Majestæt Kong Harald V, Konge af Norge, har besluttet at udnævne Norsk Konsul Birte Dyrberg til Ridder af 1. klasse af Den Kgl. Norske Fortjenstorden.

I den forbindelse har der været en ceremoni, hvor Norges ambassadør i Danmark, Aud Kolberg, udnævnte Norsk Konsul advokat Birte Dyrberg til Ridder af 1. klasse af Den Kgl. Norske Fortjenstorden.

Ceremonien fandt sted i Kornets Hus, Hjørring, der er tegnet af den prisvindende norske arkitekt Reiulf Ramstad.

I ceremonien deltog 43 inviterede gæster og i forbindelse med ceremonien blev der serveret norske og danske delikatesser.

Det er kun få danskere, der er blevet udnævnt til Ridder af 1. klasse af Den Kgl. Norske Fortjenstorden og derfor udtalte advokat Birte Dyrberg, at det var en stor ære for hende at modtage denne orden.

Ordenen er modtaget i forbindelse med Birte Dyrbergs arbejde som Norsk Konsul i Vendsyssel, Danmark.

Birte Dyrberg udtalte endvidere, at hun glædede sig meget til at kunne få lov til at sige tak personligt til Kong Harald V, Konge af Norge, i forbindelse med en audiens på kongeslottet i Oslo, Norge.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu