Mennesker

Nyåbnet delikatessebutik i Hirtshals: - Vi har fået stor opbakning

30. juli 2022 kl. 11:30

Jan Hansen er butikschef hos Kødboxen, og han er meget glad over, at så mange kunder er kommet i den nyåbnede butik i Runddelen i Hirtshals.

-Vi har forrygende travlt fra morgen til aften. Det er nordmænd og turister i det hele taget, der kommer og handler, men vi har en stor lokal opbakning fra folk fra Hirtshals og omegn, siger Jan.

Kødboxen har afskåret pålæg, og her kan man få lige det, man ønsker. Der er blandt andet varme leverpostej, varm ribbensteg samt andre lune ting.

- Vi har en hjemmeside på både norsk og dansk samt en side på Facebook. Her kan man bestille og komme og afhente i butikken senere. Det er noget, som nordmændene bruger, kan vi se, fortæller Jan.

Der laves helt friske sandwich på stedet, når kunden er der. Her kan man også selv bestemme, hvad der skal i sandwichen.

- Det tager lidt tid at lave, men folk venter gerne på at få den sandwich med det indhold, de ønsker. Og så er den helt frisklavet, siger Jan.

Jan Hansen oplyser, at alle produkter, der bruges til en frisk sandwich, kan købes i butikken.

Nyeste