Ny formand for Kulturforeningen
Finn Bredahl Jørgensen, der repræsenterer Hjørring Teater, blev valgt som ny formand
13. april 2018 kl. 11.52
HJØRRING: Kulturforeningen Vendelbohus, der er interesseorganisation for de foreninger, der er brugere af Vendelbohus, har afholdt generalforsamling og konstituerende bestyrelsesmøde.
På generalforsamlingen blev der gennemgået og drøftet situationen omkring Vendelbohus, og de gode tiltag, der er sket i foreningens godt et-årige virke, men naturligvis, også de vanskeligheder omkring fremtiden, der er i forhold til Hjørring Kommunes budget og planer for Vendelbohus.
De blev påpeget, at foreningen er i en særdels god dialog med kommunen og begge parter tror på fremtiden for Vendelbohus. Ligesom det er positivt, at der er kommet mange flere aktiviteter ind på Vendelbohus i de sidste to år.
På generalforsamlingen blev Hanna Simonsen genvalgt til bestyrelsen, og nyvalgt blev Villiam Jensen, der repræsenterer Studenterhuset. Musikforeningen "I morgen er det jul mor" genindtræder i bestyrelsen, repræsenteret ved Karl Kirkedal. Endvidere træder Bjarke Langkjær ind i bestyrelsen på vegne af Hjørring Sommerspil, i stedet for Kaj Nørholm.
Bestyrelsen bestå endvidere af Per Bo Larsen, Kjeld Silberbauer Andersen, Finn Bredahl Jørgensen og Morten Thiel. De sidste var ikke på valg.
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueres sig, og ny formand blev:
Finn Bredahl Jørgensen, der repræsenterer Hjørring Teater
Den hidtidige formand Per Bo Larsen, der repræsenterede Kulturfonden i Hjørring (Hjørring Revyen), trak sig, da revyen jo er flyttet til Vendsyssel Teater. Fonden forbliver dog medlem af kulturforeningen.
Næstformand er: Kjeld Silberbauer Andersen, Sekretær er Bjarke Langkjær, kasserer er Morten Thiel.
Finn Bredahl Jørgensen udtaler efter konstitueringen, "Han glæder sig til at fortsætte arbejdet med at sikre Vendelbohus i fremtiden, som kultur-musik-teater-undervisning-klubhus og forsamlingshus, og håber, at der vil komme endnu flere aktiviteter i huset til glæde ikke bare for byen borgere, men for hele kommunen. Han ser også frem til, at fortsætte den positive dialog og samarbejde, der er med kommunen, for at sikre dette betydningsfulde hus, som Vendelbohus har været og fortsat skal være for Hjørring og omegn.
Finn takker endvidere Per Bo Larsen, for den store indsats, han har gjort for foreningen, og det arbejde, der lå forud for dannelsen af Kulturforeningen Vendelbohus."