”Mødregruppe” fra 1974 fejrede, at de har holdt sammen i 50 år

HJØRRING: Året er 1974, og på en stor fælles stue Hjørring Sygehus lå syv kvinder. De havde alle lige født og nu lår de under de hvide hospitalsdyner og snakkede og grinede.

Deres babyer havde sygeplejerskerne placeret i et tilstødende rum, for sådan var det kutyme.

Ingen af dem vidste, at de 50 år senere skulle gøre præcis det samme, som de har gjort alle 50 år en gang om året: Grine, snakke og udveksle erfaringer.

Men sådan har det været lige siden 1974, og i år var ingen undtagelse.

For 25 år siden var de også samlet. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

De seks kvinder lavede nemlig det, man i dag vil kalde en mødregruppe. Et fænomen ingen havde hørt om i 1974.

– Så vidt, vi ved, var vi de første i hvert fald her i Vendsyssel, der dannede sådan en gruppe. Vi har ikke hørt om andre, og der er i hvert fald ingen, der har holdt ved i 50 års sådan som vi har, siger Bente Haslund Thomsen.

De fire stiftere af mødregruppen, der var til stede ved jubilæet, er ikke i tvivl om, at den gjorde en stor forskel for dem helt fra start.

– Det var helt fantastisk pludselig at have andre kvinder at udveksle de erfaringer, vi måske ikke rigtigt synes, vi kunne snakke med lægen eller sundhedsplejersken om, siger Birthe Jensen.

En ganske særlig kage markerede, at mødregruppen "babytræf" har kendt hinanden i 50 år. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

– Eller vores mænd, siger Vera Gram.

Og så griner de alle.

Kvindernes ægtefæller har aldrig været inviteret, og gruppen har også altid haft en uskreven regel om, at det, de talte om i gruppen, der gik under navnet ”babytræf,” blev i gruppen.

– Der er igennem året blev snakket og grinet, men vi har altså også nogle gange drukket kaffe med tårer i, siger Karina Vinther Bærentsen, der er af børnene. Hun er i øvrigt selv lige er blevet mormor for første gang.

De er af forskellige årsager ikke syv mødre i gruppen mere blandt andet fordi en faldt fra efter det første år, og en anden lever ikke mere.

– Men vi andre fortsætter til vi ikke er her mere, lyder det samstemmende fra stifterne.

– Vi er jo stadig unge. Det er kun vores børn, der er blevet gamle.

Og så runger latteren igen mod loftet.