Billede beskrivelse

Make a wish: Gamer-computer til leukæmi-ramte Frederik på 10 år

21. juni 2021 kl. 18.30

GLIMSHOLT: 10-årige Frederik fra Glimsholt har fået opfyldt sit ønske om en gamer-computer.

Bag gaven står foreningen Make-A-Wish Danmark, der er drevet af frivillige. Der er således kun én ansat i den landsdækkende forening, der opfylder ønsker for børn mellem 3-18 år i Danmark med livstruende sygdomme. Foreningens erklærede mål er at skabe håb, styrke og glæde.

For nylig var to af de frivillige - Rita Giversen og Kirsten Vrangbak - igen ude for at sprede håb, styrke og glæde – denne gang til Frederik.

Det første møde, hvor de frivillige ”fanger drømmen”, som barnet har, var virtuelt i slutningen af marts. Virtuelle møder er ikke ideelle, men det har været nødvendigt under covid-19.

Dog stod det hurtigt klar for de frivillige, at Frederik havde været igennem en meget hård tid. Ikke blot havde han været hårdt ramt af leukæmi siden 2018, men han havde også mistet to af sine meget gode venner - den ene til cancer.

Billede beskrivelse

- Dette har selvfølgelig sat voldsomt præg på de tanker, der kommer ved disse sygdomme hos Frederik. Han har hidtil brugt en ældre PlayStation til at spille minecraft på, for at slippe væk fra det hele, lyder det fra foreningen.

Stemningen var trykket, men de frivillige fandt hurtigt ud af, at Frederiks højeste ønske var en gamer pc.

Og stor var glæden, da Rita og Kirsten dukkede op hos Frederik for at overraske ham med hans helt egen gamer-pc fra Shark Gaming.

- Der gik lige en tid, inden det gik op for Frederik, at han havde fået sit højeste ønske opfyldt, fortæller de frivillige.

Derefter havde Frederik travlt med at få sat pc op ...

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste