Billede beskrivelse

Lederduoen for U16 Elite er på plads

08. februar 2025 kl. 06.01

HJØRRING: Fortunas U16-ligahold har nu fået de to trænere, der skal sikre, at spillerne udvikler sig både på og uden for banen. Med fokus på opbyggende træningspas og værdifulde kampoplevelser er holdets nye trænerduo klar til at tage fat.

Det fortæller Fortuna. 

Ansvarlige for holdet bliver to nye ansigter i Fortuna-staben:

Casper Krogh Madsen tiltræder som cheftræner og kommer fra AaB, hvor han har arbejdet med både pige- og drengefodbold. Senest havde han rollen som Head of Coaching i pigeafdelingen.

Ali Darvishani bliver assistenttræner og skifter ligeledes fra AaB, hvor han senest var assistenttræner hos AaB Women. Tidligere har han haft trænerroller i Vendsyssel FF og Hobro IK.

Duoen er allerede godt i gang med at opbygge relationer til spillerne og forberede holdet til de kommende turneringskampe. Fortuna har klare ambitioner om at konkurrere på højeste niveau i ungdomsrækkerne og bidrage til udviklingen af fremtidens danske kvindelige fodboldspillere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste