Krondiamantbryllup: Inger og Anker fejrer 65 år med nysgerrighed på livet som rejsemakker

HJØRRING: For et ægtepar i Hjørring har det at leve været en rejse.

En rejse båret af nysgerrighed, omstillingsevne og glæden ved at gøre ting sammen. Måske er det netop dér, hemmeligheden bag et langt og solidt ægteskab ligger.

Parret har ikke et endegyldigt svar.

- Vi har jo bare sørget for at få det bedste ud af livet, der hvor vi var i det, siger de.

Inger Horsholt Mikkelsen på 85 år og Anker Berg Mikkelsen på 90 år har delt 65 år som ægtefolk. De har lige fejret deres krondiamantbryllup og et liv sammen, der rummer alt fra købmandsliv i Mosbjerg til fagforeningsarbejde, frivilligt engagement, eventyrlyst og ikke mindst en livslang evne til at gribe de muligheder, der dukkede op.

De gamle ringbind er fulde af minder og historier fra de ferier, familien har været på. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Fra Mosbjerg til Hjørring og videre ud i verden

De var meget unge, da de mødte hinanden, og Inger konstaterer, at den gang var ægteskab vejen frem, hvis de ville bo sammen, så sådan blev det. Hun kigger drillende på ægtefællen.

- Han var jo ældre end mig, siger hun med et glimt i øjet. 

Selv havde hun kun lige havde rundet 20 somre.

- Ja, hele 25 år gammel var jeg jo, svarer Anker med et skævt smil.

Begge havde, trods deres unge alder, allerede flere år på arbejdsmarkedet bag sig. Anker som komis i Bindslev. Inger som ung pige i huset.

- Ja, det var jo det, man kunne blive som pige dengang, siger hun. Ikke bittert, bare konstaterende og med en stille glæde over, at verden siden har åbnet sig for både piger og drenge.

Ægteparret er fra en tid, hvor skolegangen var sparsom og kort.

- Men vi kunne jo selvfølgelig alt jo det basale som at regne i hovedet og læse og skrive, siger Inger, der også var et halvt år på højskole i Horne. Et ophold, hun mindes med glæde, og som gav hende venner for livet.

- Kan du skrive, læse og regne, kan du bruges alle vegne, tilføjer Anker, og så smiler de begge to indforstået.

De lærte hinanden at kende gennem deres søskende, og siden har livet foldet sig ud i fællesskab. Tre børn: Morten, Jens og Jette er kommet godt i vej, og familien, der er udvidet med børnebørn, har altid været et naturligt omdrejningspunkt.

Nysgerrigheden er stadig spillevende hos ægteparret, der læser flere aviser hver dag. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Et liv bygget på fællesskab

I Mosbjerg drev de købmandsbutikken side om side. Men efter en årrække kunne de mærke, at tiden var ved at løbe fra de små, lokale butikker.

- Det var jo i den periode, at de store supermarkeder begyndte at vinde indpas, og vi vidste nok begge, at nu skulle vi noget andet, for ellers ville det blive for hårdt, siger Anker.

Så de solgte, flyttede til Hjørring og begyndte et nyt kapitel på Lundtoftevej, hvor de boede i mange år.

- Men så blev haven alligevel for stor en mundfuld, siger Inger.

I dag nyder de den store, lyse lejlighed med det gode lysindfald på Trollhättanvej.

- Vi bor nu godt her, siger Anker tilfreds og finder den gode chokolade frem til kaffen.

Nye veje midt i livet

Lysten til at lære havde aldrig sluppet taget i Inger. Med stor entusiasme kastede hun sig over enkeltfag på HF.

- Jeg elskede det, siger Inger og fortsætter:

- Jeg prøvede kræfter med både matematikken og de sproglige fag, og så syntes jeg jo, at det var fantastisk at være sammen med de unge mennesker.

HF fagene gav hende mod på mere. Herefter uddannede hun sig til kordegnassistent og fik en mangeårig ansættelse ved Aaby Kirke i Aabybro.

- Det var præcis sådan et job, der passede til mig, siger hun.

Anker fandt sin vej ind i fagbevægelsen og blev ansat i Kristelig Fagforening. Det der i dag hedder Krifa. Det blev nogle gode år, fortæller han. År, hvor han oplevede, at hans egen livsbane kunne bruges til at støtte andre i deres.

- Jeg kunne faktisk mærke, at det var en fordel, at jeg var cirka midt i livet. Jeg kom med noget livserfaring, og det mærkede jeg som en styrke, der gav ro til at lytte og forstå. Måske især når det handlede om medlemmer, der var havnet i en svær situation, fortæller han.

Frivillighed, fællesskab og en appetit på at opleve

Efterfølgende har Anker været afløser som madudbringer hos Hjørring Kommune. Endnu et lille kapitel i et liv, hvor man gør det, man kan, dér hvor man står, konstaterer han.

Gennem årene har parret også engageret sig i alt fra menighedsråd til opstart af genbrugsbutikker i regi af Røde Kors og Danmission.

- Det har altid været vigtigt for os at kunne bidrage der, hvor der er brug for det, siger de.

Rejselysten har også fyldt. Ikke nødvendigvis med fly. Parret har blandt andet været i Rom, Grækenland og hele to gange i Australien, hvor svigerdatteren stammer fra. Norge og ture rundt i Danmark har dog været favoritter.

I sirligt pakkede, tykke ringbind med billeder, billetter og dagbogsnotater ligger minderne tæt.

- De her mapper synes vi alle sammen, det er hyggeligt at bladre i, siger Inger varmt.

Foto: Privatfoto

Fremtiden? Nysgerrigheden er fortsat med

Nysgerrigheden efter det nye er der stadig, men Inger er nu alligevel ikke helt imponeret af AI.

- Det er jo spændende, men jeg siger nej tak, når jeg bliver spurgt, om jeg vil spørge AI. Vel vil jeg da ej. Jeg kan godt selv, siger hun med en eftertrykkelighed, der får øjnene til at glimte, inden latteren igen fylder stuen.

Anker skotter over mod Kristelig Dagblad på sofabordet.

- Jeg kan nu godt lide en rigtig avis, men jeg læser altså også Nordjyske online, konstaterer han.

Hemmeligheden? Måske er den enkel

De har ikke en opskrift på et langt og lykkeligt ægteskab. Men de ved, hvad der har båret dem.

- Vi ved jo altid, at vi har hinanden. Arbejdet og det at finde en plads i livet har været en livsstil for os, og noget, vi godt kunne lide, siger de og fremhæver nysgerrigheden, lysten til at lære nyt og evnen til at omstille sig.

Festligheder har været afholdt sammen med hele familien – og en hilsen fra Kong Frederik fulgte også med.