Kendt købmand flytter fra Hjørring: Her skal Steen være Rema-chef
Steen Kristensen er et kendt ansigt i Hjørring, hvor han både har været fankoordinator Vendsyssel FF og købmand mange forskellige steder - senest har han været souschef i Rema på Hestkærvej.
Men nu går turen mod Fyn: Efter nytår får Steen Kristensen nemlig ansvaret for en Rema 1000 dagligvareforretning i Glamsbjerg.
Det skriver Nordjyske.
Steen Kristensens kone Helle, der er ansat i hjemmeplejen, og parrets yngste søn bliver dog i første omgang boende i huset i Hjørring, så det tætte familieliv bliver i perioder sat på pause.