Kasper Gjerløv Hohnsbehn har travlt i sin virksomhed
Mennesker

Kasper udvider sin virksomhed: Vil have lærlinge på sigt

26. maj 2023 kl. 19:00

Nogle af de mennesker, som under normale omstændigheder sjældent løber tør for arbejde, er typisk stabile håndværkere - herunder blandt andet dem, som arbejder med VVS og ventilation.

Løkken VVS og Ventilation startede i byen for 4 år siden, og virksomheden har igennem årene fået et anerkendt renommé, og vil gerne fortsætte med at ekspandere i fremtiden.

Flyttede til Løkken

Kasper Gjerløv Hohnsbehn og familien flyttede til byen i 2018, og han valgte kort derefter at starte firmaet, der indtil fornylig er blevet drevet som en enkeltmandsvirksomhed.

Størstedelen af arbejdet består i at servicere private i Løkken og omegn - derudover har Kasper også arbejdet med forskellige projekter sammen med lokale håndværkere, og er blandt andet med til at renovere Kallehavegaard Badehotel.

Medarbejderstaben

Nu er tiden så kommet til de næste skridt - Kasper har ansat sig en svend, da han gerne vil udvikle sin forretning ved at fortsætte med sit fokus på at yde kvalitetsarbejde i Løkken-området.

Ambitionen er som minimum at få en svend mere, så Kasper også får mulighed for at tilbyde en læreplads - det er jo ikke usandsynligt, at der er nogle kløgtige, unge mennesker i Løkken, der kunne ønske sig en god VVS-uddannelse i en lokal virksomhed med fin vækst.

Annonceret indhold

Nyeste