Billede beskrivelse

Jyske Bank scorer ung tilflytter

21. juni 2023 kl. 17.01

Den 35-årige Søren Herred Hansen er startet som ny privatkundedirektør i Jyske Bank. 

Her har han blandt andet ansvaret for medarbejderudvikling af bankens ansatte i de tre afdelinger i Vendsyssel; Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Privat er han er netop flyttet til Hjørring fra Fredericia. Han har i et par år har dannet par med kæresten, Andrea, som er født og bosiddende heroppe. 

- Det kræver naturligvis sit, at rykke teltpælene op både jobmæssigt og privat, for at flytte til den nærmest modsatte ende af landet, men da der pludselig stod det helt rigtige job klar, var beslutningen nemmere at træffe, siger Søren Herred Hansen. 

- Selvom sommerfuglene i maven naturligvis fylder lidt ekstra de første tider i et nyt job, så er jeg kun blevet bekræftet i, at det bestemt var den helt rigtigt beslutning. Medarbejderne i de tre afdelinger brænder alle sammen for kunderne og banken, og jeg glæder mig til, at vi i fællesskab skal skabe rigtig gode løsninger til kunderne, som kan være med til at optimere deres økonomi og indfri deres drømme. Og så er det jo bare en fed landsdel men masser af muligheder, natur og aktivitet.

Ledererfaring

Søren har 7 års ledelseserfaring fra Danske Bank, hvor han hidtil har været ansat. I forbindelse med ansættelsen udtaler Markedsdirektør Carsten H. Vinther-Jensen:

Søren bor i Hjørring sammen med kæresten Andrea og har efter en lang og god fodboldkarriere i blandt andet Vejle Boldklub, nu kastet sin sportslige kærlighed over blandt andet padel. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste