Johannes tog sig også tid til en snak
HJØRRING: Johannes Langkilde gæstede lørdag centertorvet i Metropol ShoppingCenter for at signere sin nye bog ”Min fætter er høvding i Samoa”.
Han var inviteret til centeret af Bog & Ide.
– Johannes Langkilde tog sig tid til at få en snak med kunderne, fortæller Jane Melgaard Olesen, marketing manager i METROPOL ShoppingCenter.
- Mange var interesseret i at høre mere om, hvordan bogen var blevet til og høre mere om rejsen.
- Og det var skønt at komme i gang med signeringer igen - alt forløb helt efter planen, tilføjer Jane.