Billede beskrivelse

Jette har 20 ansatte og driver to lokale apoteker

05. februar 2023 kl. 14.01
Opdateret 06. februar 2023 kl. 08.00

Farmaceut og apoteker Jette Christensen er indehaver af både Hirtshals og Sindal Apotek. Hun har 20 ansatte og blev farmaceut for 40 år siden. 

- I dag er farmaceutuddannelsen en bachelor i farmacia på Københavns Universitet, fortæller Jette.

Billede beskrivelse

- Jeg har haft apotekerne i Hirtshals og Sindal i 18 år. Min mand Preben Christensen og jeg er begge født på Fyn, men vi trives godt blandt vendelboerne, det er et rart og godt folkefærd, der har begge ben på jorden, siger Jette med et smil.

- Min mand Preben bringer varer ud fra apotekerne, for vi bringer jo ud til dem, der har brug for det. Derudover er der udleveringssteder i Bjergby, Mygdal, Tversted og Tornby.

Fokus på kosttilskud 

- Vi sælger rigtig meget vital kosttilskud, det er blevet mere og mere almindelig at fokusere på et godt helbred, der får de vitaminer, der skal til for at holde immunforsvaret intakt. Især her efter Corona-tiden er det jo også vigtigt, siger apotekeren.

Billede beskrivelse

Vaccinationer 

- Vi var fem fra apotekerne, der blev uddannet til at vaccinere for influenza og lungebetændelse, og vi vaccinerede cirka 600 personer, men det tog for lang tid at have denne funktion, for det går jo ikke, at kunderne skal vente for længe på at blive ekspederet, fordi vi skulle vaccinere, siger Jette og fortsætter:

- Og det var jo i 2021 de fleste vaccinationer fandt sted på apoteket.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste