Billede beskrivelse

Ingen troede han ville blive 35 år: Nu spreder Krænni glæde som 65-årig

Et liv, der måske fra start så vanskeligt ud, har udviklet sig til et fantastisk liv med en strålende historie bag sig, og det er der nu kommet en bog ud af fra en helt nyudklækket forfatter

20. december 2021 kl. 10.08

Ingen troede på det. Ingen troede, at han blev 65 år gammel, det gjorde han. Faktisk troede de fleste ikke på, at han blev over 35 år gammel.

Han er født med Downs Syndrom, men en nordjysk fodboldklub har været med til at holde ham kørende til den dag i dag - og han har i den grad også været med til at holde livet kørende i fodboldklubben, Hjørring AIK Frem.

'Krænni' er han bedst kendt som, mens det borgerlige navn er Jens Christian Hjermitslev. Der er nu skrevet og udgivet en bog om Krænnis liv, og det er en helt ny forfatter, der står bag bogen - det er nemlig hendes første.

- Vi skal fem år tilbage. Der blev Christian - som jeg kalder ham - 60 år gammel, og der blev holdt en fest for ham. Til festen var DBU's formand, Jesper Møller, og Hjørrings borgmester, Arne Boelt, og det i sig selv var stort. Jeg bor med Hjørring AIK Frems formand, og efter festen spurgte han mig, om jeg ville skrive en bog om Christians liv - og det ville jeg hellere end gerne, siger 59-årige Tina Klitgaard om idéen bag bogen.

Frem for alt - men meget mere end det

Bogen hedder 'Krænni Frem for alt', og som titlen antyder, så er den baseret på, hvad Hjørring AIK Frem har betyder for Krænni og omvendt. Historien om Jens Christian Hjermitslev er dog langt mere end det.

Selvom Jens Christian Hjermitslevs liv er mere end bare Hjørring AIK Frem, så betyder klubben stadig alverden for ham, hvilket et citat i bogen fra søster Gurli Hjermitslev beskriver meget godt.

- Hvis Frem skulle spille en vigtig kamp, så kunne vi lige så godt lade være med at sige, at der var en fest, fødselsdag eller lignende i familien. Nej, han skulle i hvert fald ikke med!

Der er samtidig ingen tvivl i forfatterens sind, da hun skal forsøge at sætte ord på, hvad Krænni modsat betyder for fodboldklubben og personerne deri.

Læs hele artiklen her:

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste