Hjørring-kører skal igen kæmpe om DM
Succesfuldt ophold i motorsportsklasse bliver genoplivet
Hjørrings tidligere danske mester, Steffen Lindgren Hansen, er fra sæsonen 2024 tilbage i kampen om det danske mesterskab i motorsportsklassen Seven Racing.
Steffen Lindgren Hansen skiftede i denne sæson til klassen Arion Racing, som på banen kører samme løb som bilerne i Seven-klassen, og det blev trods en tredjeplads i klassen en begrænset succes.
- Der har i hele sæsonen været mange problemer med bilen, og i træningen før den sidste afdeling om DM eksploderede motoren efter fem omgange, så jeg kom ikke til at køre årets to sidste heat i DM-finalen på Padborg Park, siger Steffen Lindgren Hansen i en pressemeddelelse.
- Nu glæder jeg mig til næste år atter at køre i den stabile Seven Racer, siger Steffen Lindgren Hansen, der er manden bag rattet i den hurtige racer. De øvrige i Team Lindgren er Steffens far, Ivan, og Steffens onkel, Per.
I både 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 lykkedes det Team Lindgren at vinde DM - og i 2017 og 2018 også det skandinaviske mesterskab.
Du kan på www.team-lindgren.dk læse mere om teamet.