Hirtshals Fiskeauktion solgt: Her er de nye ejere
Fiskernes Fiskesortering i Hirtshals er nu blevet ejer af Hirtshals Fiskeauktion.
Hirtshals Fiskeauktion var den ene halvdel af Fiskeauktion Nord. Den anden var fiskeauktionen i Strandby.
Jesper Kajgaard har købt Strandby Fiskeauktion tilbage igen, han har været i Strandby siden 2003.
Karsten Brown Pedersen har solgt sin halvdel til Fiskernes Fiskesortering i Hirtshals, hvor direktøren er Finn Møller, og samme Finn Møller bliver den nye auktionsmester på Fiskeauktionen i Hirtshals.
Der lød tilfredshed fra alle, der var med i denne handel. Fremtiden for de to auktioner i Hirtshals og Strandby er sikret med nye ejere.
Der blev afholdt reception fredag 6. maj på Oceanariet i Hirtshals, hvor rigtig mange kom med fine gaver til de involverede i handlen med Fiskeauktion Nord.