Billede beskrivelse

Her er kystbyens nye skoleleder: - En skole skal ikke blive en ø i samfundet ...

23. juni 2021 kl. 14.30

Den nuværende skoleder i skolecenter Hirtshals, Susanne Jacobsen, bliver ny skoleleder på Løkken skole.

Susanne Jacobsen skal afløse skoleleder Arne Dørup, som har besluttet at stoppe fra sommerferien 2021.

Susanne Jacobsen blev præsenteret på Løkken.dks netværksmøde som foregik på Oceanariet i Hirtshals.

Hun har været ansat i Hjørring Kommunes skolevæsen siden 2000, og har virket i skolerne i Tversted og Tornby før hun blev skoleleder i Hirtshals.

- Så med min ansættelse i Løkken kan man sige, at jeg følger kystbyerne, siger hun.

- Jeg glæder mig meget til at starte i Løkken, og jeg ser frem til at samarbejde med lokalsamfundet. En skole skal ikke blive en ø i samfundet, men være en integreret del af det, fastslår hun.

Den nye skoleleder virker allerede i Løkken 2-3 dage om ugen, og får en glidende start, inden hun fra efter sommerferien bliver leder på Løkken skole.

Hun bor ved Frederikshavn og har selv 3 børn. I fritiden dyrker hun løb, cykling og vandsport.

Mødeleder Helle Glyø rettede en tak til Arne Dørup for hans indsats på Løkken skole og ikke mindst for hans engagement i Netværksgruppen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste