David Frisk Christensen fra Hjørring har nu fået bevis for den flotte præstationen - også selv om mor-kortet blev trukket undervejs ...
Mennesker

Har sovet i telt i et helt år: Frisk is my middle name ....

13. november 2020 kl. 17:00

HJØRRING: 14-årige David Frisk Christensen fra Hjørring har fået mere frisk luft end de fleste det seneste år.

Hans mor, Laila Lykke Christensen, oplyser, at David netop har sovet et helt år i telt, så han nu kan pryde sin FDF-skjorte med to nye mærker: ”snorky” og ”sovepose365”.

David har gået til FDF i otte år. De første fem år i kredsen i Hjallerup - og de seneste tre år i Hjørring.

For et år siden begyndte han at sove i telt og sovepose i haven. David havde 400 dage til at fuldføre projektet, hvilket betød, at han havde 35 dage som buffer.

Han brugte dog kun to buffer-dage, da der en overgang var storm med vindstød af orkanstyrke.

- Her var det mig, der trak ”mor-kortet”, da jeg ikke havde det godt med at han sov ude de to dage, erkender Laila Lykke Christensen, der naturligvis er stolt over sønnikes præstation.tn

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu