POULSTRUP: Bestyrelsesmedlemmerne i den selvejende institution Poulstrup Hallen (Vrejlev-Hæstrup Hallen), konstitueret sig.
Ny formand blev Karina Mølgaard Frost, som efterfulgte Keld Jensen, der har haft formandsposten i mange år. Frank Johansen blev næstformand, Kim Stokbro blev kasserer, Henrik Hansen blev sekretær og derudover er Kenneth Bech Jensen, Christian Vinther Bjerre Olsen, Keld Jensen og Jens-Ole Frederiksen medlemmer af halbestyrelsen i Poulstrup.
Efter sidste års 130 m2 tilbygning til hallen og udskiftning af tagrender, kan halbestyrelsen begynde arbejdet med nye projekter. Fra Grøn Pulje midlerne, som kunne søges af foreninger i nærområdet til kæmpe vindmøllerne i Høgsted, har hallen fået bevilget 302.100 kr. der er fordelt på 113.800 kr. til en tiltrængt udskiftning af hallens vinduer, samt til ombygning af hallens tagkonstruktion med rytterlys og dette koster 188.300 kroner.
Derudover fortsætter den igangværende renovation af cafeteriet og køkkenet, således køkkenet bliver dobbelt så stort, da det bliver lavet i fuld bredde med cafeteriet. Renovationen af køkkenet går i gang, når de sidste udlejninger med konfirmationer er overstået først i maj måned. Derefter lukkes der midlertidigt ned for udlejninger indtil det nye køkken står klar. Det nye køkken skal i øvrigt stå klar til årets store arrangement, Sommercamp for flere hundrede FLP-forhandlere, der løber af stablen fra 5. juli til 8. juli 2018.
Læs mere om hallen i Poulstrup, motionscenteret og cafeteriet på www.vrejlev-haestrup-hallen.dk

Halbestyrelse i Poulstrup på plads

Nye renoveringsprojekter venter efter tilskud fra Grøn Pulje

12. april 2018 kl. 14.28
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste