Mette Brath er ofte aktiv med holdtræning.
Mennesker

Frisør i uheld: Lukker midlertidigt salonen

10. maj 2023 kl. 13:07
Opdateret 11. maj 2023 kl. 09:12

Der vil gå noget tid, før Mette Brath atter klipper i Frilandssalonen. 

I weekenden snublede Mette Brath og landede så uheldigt, at der kom komplicerede brud på hendes venstre hånd. Nu er armen lagt i gips, mens den uheldige frisør afventer operation.

Mette Braths aktive liv med både salon og masser af undervisning og træning er af samme grund sat på pause en tid. 

Det er ikke noget, der huer den særdeles aktive Mette Brath, da hun lever af sine hobbies og elsker at hjælpe andre, fortæller hun og udtrykker stor beklagelse over, at hun er nødsaget til at trække stikket en rum tid. 

Hun håber på at vende tilbage til salonen over sommeren.

Frilandssalonen i Hjørring har 24 år på bagen og fortsætter efter Mette Braths rekreation.

Annonceret indhold

Nyeste