Forening holder orden i byen: Henrik bruger glædeligt 20 timer om ugen på frivilligt arbejde
Byforum i Hirtshals gør meget for udvikling og forskønnelse af byen, og Henrik Nielsen er én af dem der er med på holdet.
I gennemsnit bruger han hver uge 20 timer - af egen fri vilje og helt ulønnet - på at holde i orden på hele ringstien og udsigtsstien samt Solnedgangspladsen og Udsigtspladsen på Leret.
- Jeg gør det, fordi jeg har en stor glæde ved at holde holde vore pladser og stier pæne hele tiden. Det kræver, at man er over det, for det skal se ordentligt ud. Der er utrolig mange cigaretskodder på stierne og ved pladserne, på trods af at der er opstillet store skraldespande rigtig mange steder, siger Henrik Nielsen.
Den øvrige bestyrelse - der har John Kongerslev som formand - har også haft arbejdstøjet fremme på det seneste.
Blandt andet har man søgt fonde for over seks mio. kr., som har medvirket til, at man har anlagt store stier rundt om Hirtshals.
Disse er der således stort ikke brugt offentlige midler til, oplyser Byforum Hirtshals.