Billede beskrivelse

Flemmings fødselsdagsgæster vil ikke ses sammen – men han har en plan

23. juli 2024 kl. 19.01

HJØRRING: I løbet af august måned fylder psykoterapeut og hypnoseterapeut, Flemming Horsfeldt fra Hjørring 60 år. I den forbindelse ville et åbent hus-arrangement for kunderne med bobler og pindemadder ligge lige til højrebenet.

Men hvad gør man, når ens kunder er klienter?

- De fleste er ikke interesseret i at fortælle offentligt, at de får samtaler ved en psykoterapeut. Det er naturligvis privat, og det foregår i et fortroligt rum. Derfor er reception med kølig hvidvin og pindemadder i Psykoterapeutisk Klinik i Hjørring blevet skrottet, fortæller Flemming Horsfeldt, der til dagligt holder til i Strømgade 8H i Hjørring.

I stedet har han – ikke uden glimt i øjet, fornemmer man - valgt at veksle pindemadderne til en rabat for alle tidligere, nuværende og kommende klienter. Rabatten, der selvfølgelig matcher årsdagen ved at være på 60 procent, løber i hele august måned. Det er muligt at booke op til tre samtaler med 60 procents rabat.

Rabatten gælder både samtaleterapi, parterapi, hypnoseterapi og børneterapi, oplyser Flemming Horsfelt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste