Billede beskrivelse

FitnessKlubben er vokset igen: - Vores DNA er stadig sundhed, træning og nærvær

02. september 2025 kl. 11.02

HJØRRING: Det er ikke kun medlemmernes muskler, der vokser. FitnessKlubben, som har til huse på Frederikshavnsvej 82-86 i Hjørring, har nemlig stort set haft vokseværk siden åbningen den 1. september 2021.

Nu er Per og Anja Møller, der driver FitnessKlubben sammen, klar med yderligere 200 kvadratmeter oveni de eksisterende 700 kvadratmeter. Parret, som begge har en lang række træner-, kost- og coachinguddannelser bag sig, har desuden investeret i nyt udstyr til træningsområdet.

- Vi har siden åbningen i begrænset omfang tilbudt fitnessmedlemskab. Men da vi får flere og flere henvendelser på den del, og flere deltagere på vores bootcamps også gerne vil træne på egen hånd, har vi nu justeret vores koncept og udvidet FitnessKlubben, fortæller Anja Møller.

Billede beskrivelse

FitnessKlubben har desuden flere trænere og en fysioterapeut tilknyttet. 

Men selvom klubben nu nærmer sig 1000 kvadratmeter, er nærheden og familiefølelsen stadig helt central for medlemmerne – som tæller både helt unge og medlemmer i 70’erne, fortæller Anja Møller.

Hun holder en pause, mens øjnene bliver en lille smule blanke blanke. Så smiler hun lidt over sig selv:

- Aj, nu er det lige før, jeg bliver rørt. Men jeg elsker, at det er lykkedes for vores familie og medlemmer at skabe et sted, hvor man kender hinanden på tværs af alder, og hvor man hepper på hinanden – uanset om man træner til en stærk mand-konkurrence eller kommer her i forbindelse med en livsstilsændring, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved jo som træner – og fra min baggrund som socialpædagog – hvor vigtigt det er at have både et fysisk og psykisk godt helbred. Selvfølgelig er træningen det primære, men genkendeligheden og familiefølelsen kommer vi aldrig til at gå væk fra.

Billede beskrivelse

Derfor er det også helt naturligt for Anja Møller at tjekke, om der er kommet nye medlemmer til – og de bliver altid budt velkommen. Hun markerer også deres fødselsdage.

- Så finder jeg måske flag frem, eller vi synger fødselsdagssang, siger hun med et smil.

Billede beskrivelse

Hun nikker over mod et stort skilt på væggen, hvor ordene “Sundhed, træning og nærvær” står med store, fede bogstaver.

- De ord er og bliver vores DNA – ligegyldigt hvor meget vi vokser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste