Billede beskrivelse

Emilies fagprøve står i Nilens Jords tegn

16. april 2023 kl. 07.02

For Matas på Springvandspladsen står uge 18 i Nilens Jords tegn.

Emilie Bregnhøj Nielsen bliver nemlig færdigudlært som materialist 31. juli, og i den anledning mangler hun som det sidste kun at afholde fagprøve. Og den står i Nilens Jords tegn og løber fra 29. april til 6. maj.

- Jeg vil derfor gerne invitere indenfor i Matas på Springvandspladsen til en uge med en masse aktiviteter, herunder booking af og lægning af kvik-makeup samt læring om Nilens Jords produkter, siger Emilie.

Grunden til, at Emilie har valgt at sætte netop Nilens Jord i fokus, er fordi hun altid har værdsat naturen og dens brugbare elementer, herunder selvfølgelig indenfor kosmetik.

- Derudover er jeg vild med Nilens Jord, da både makeup, hårpleje og hudplejeprodukterne har en lækker, let konsistens og påføringsevne, samt er parfumeri produkter, forklarer hun.

I løbet af ugen sker der forskellige ting i butikken.

Der er for eksempel mulighed for at booke en tid til kvik-makeup samt mulighed for deltagelse i en konkurrence i Matas om en præmie til en værdi á 1500 kroner.

Tirsdag er der mulighed for at komme ind i Matas og spinne lykkehjulet, og onsdag afholdes der kundeafgang fra 18:30-21:00, hvor det serveres drikkelse samt snacks til deltagerne.

- Her bliver der vist en kvik-makeup, hvor der undervejs er læring om Nilens Jords produkter og dets egenskaber. Billetter købes i Matas på Springvandspladsen 6, Hjørring, runder Emilie af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste