Billede beskrivelse

Dimissionstale til corona-årgang: - I kan skabe orden i lagene

26. juni 2023 kl. 15.15

Fredag 23. juni afholdt Hjørring Gymnasium dimission for de nybagte studenter.

Det var en dag fyldt med festlige musikalske indslag ved Hjørring Gymnasiums musikelever, ligesom lærerne sang gymnasiets egen dimissionssang ”Hvirvlende liv” for studenterne og deres familier.

Det skriver Hjørring Gymnasium i en pressemeddelelse.

Tale: ''Giv andre plads''

Rektor, Elsebeth Gabel Austin, holdt desuden tale for eleverne. En tale om hvordan verden er af lave, og hvorfor fællesskaber mellem mennesker er meget vigtige. 

Rektor sagde blandt andet:

Billede beskrivelse

”Kære studenter: I jeres gymnasietid har I oplevet verden af lave i corona-nedlukningens ensomhed. I har oplevet, hvor svært det kunne være bagefter at få hverdagens lag i orden igen. At genskabe fællesskabet.

I lever dagligt med den digitale verdens fristelser og frustrationer og forførelsen ind i ”hvad-med-mig – hvad synes du om mig?” som lokker jer ind i et falsk spejlbillede af jer selv og verden i øvrigt, hvor I tilmed døgnet rundt tappes for personlige data i jeres millioner af spor i de omsiggribende netværk.

Det er til gengæld så jer, der igen kan skabe orden i lagene, tage moralsk ansvar for jer selv og opbygge ægte, fysiske fællesskaber, baseret på tillid til andre, så andres liv kan inspirere og berige jeres liv. 

Giv andre plads og husk, at det handler om den anden - så spørg fordomsfrit og med ægte nysgerrighed: ”Hvad med dig, hvordan har du det?”

Legater til eleverne

I forbindelse med dimissionen blev der også uddelt legater, og i år blev et helt nyt legat uddelt for første gang. 

Rektor Elsebeth Gabel Austin og ægtefælle organist Michael Austin indstiftede i anledning af gymnasiets 150-års jubilæum et legat i deres navn, nemlig ”Rektor Elsebeth Gabel Austin og ægtefælle organist Michael Austins rejselegat for dygtige sprogelever”. 

Rejselegatet skal nu uddeles hvert år og en legatportion er 5.000 kroner.

Billede beskrivelse

Legatet blev så for første gang ved dimissionen i fredags uddelt til Ida Stahlschmidt fra 3.a og Asta Høygaard Hansen fra 3c, som begge dygtigt i fremmedsprog har ydet en særlig indsats i skolens aktiviteter for at fremme moderne og klassiske fremmedsprog.

Ved dimissionen blev der også uddelt legater fra Retsassessor Atke og hustru Margit Bentsens fond, som går til støtte af fagligt dygtige elever. 

Legatet er en arv fra ægteparret, som var studenter fra Hjørring Gymnasium i 1948. Der blev uddelt 5 legatportioner af hver 4.400 kroner til: Ida Galsøe fra 3a, Oliver Johanson fra 3x og fra 3.b fik følgende tre legatet: Gustav Østergaard, Holger Hegelund Krogh-Andersen og Mathias Folsted.

Billede beskrivelse
Se også
Josefine brækkede nakken i trampolinulykke: Nu sikrer Jan, at hun kan komme med på studenterkørsel
Se også
Det lykkedes for Josefine trods lammelse: - I dag kan jeg bare være mig selv
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste