De holder gaderne rene og bedene fine: - Vi gør meget ud af det
HIRTSHALS: Park og Vej i Hjørring kommune holder alle kommunens byer flotte med rene gader og flotte plantebede over alt.
- Vi gør meget ud af, at alt skal se godt og rent ud i vores kommune. Ikke mindst i Hirtshals, hvor vi, torsdag og fredag, var i gang med at få lavet et nyt anlæg ved Jyllandsgade, og det bliver rigtig flot, siger formand for Teknik og Miljø, Søren Homann.
Her var der 10 ansatte fra park og Vej samtidig i gang med at sikre, at alle plante anlæg i Hirtshals er fri for ukrudt.
I Hirtshals glæder man sig også over, at der kører en fejestøvsugervogn rundt i byens gader næsten hver eneste dag.
Efter den store storm Påskedag var byens gader fyldt med sand, en stor oprydningsopgave, der krævede store maskiner for at køre sandet væk, særligt fra Hjørringgade, hvor sandet havde lagt sig i en stor drive på tværs af gaden.
Men i dag står alle byens gader igen flot, takket være den gode indsats fra Park og Vej.