Michael Vendelbo begynder i starten af september i en helt ny profession.
Mennesker

Dana Cup siger farvel til sponsor- og eventchef efter fem måneder

Det er en helt anden branche, den tidligere sponsor- og eventchef skifter over til efter fem måneder hos Fortuna Hjørring og Dana Cup

28. august 2023 kl. 09:31

Fortuna Hjørring og Dana Cup må nu sige farvel til deres sponsor- og eventchef, da Michael Vendelbo har valgt at opsige sin stilling.

- Det er med beklagelse, at Fortuna Hjørring og Dana Cup siger farvel til Michael Vendelbo, der – i den korte tid han var her – bidrog med en inspirerende indsats og et enormt arbejde. Ikke mindst i forbindelse med årets Dana Cup, skriver Fortuna Hjørring og Dana Cup i en pressemeddelelse. 

Michael Vendelbo har været glad for jobbet hos Fortuna Hjørring og Dana Cup, og han udtaler i pressemeddelelsen, at han har været glad for at være med til at arrangere årets Dana Cup, som ovenikøbet var turneringens 40-års jubilæum.

Grunden til at Michael Vendelbo stopper i stillingen som sponsor- og eventchef er, at han skal afprøve nye kræfter som ejendomsmægler ved Nybolig i Hjørring. 

- Her opstod en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, siger Michael Vendelbo, der starter ved Nybolig i starten af september.

Fortuna Hjørring og Dana Cup ønsker Michael Vendelbo god vind fremover i hans nye stilling som ejendomsmægler.

Annonceret indhold

Nyeste