Claus Cordua Fiehn, indehaver af Café Fiehn i Sindal, fylder 60 år onsdag den 31. marts. Foto: Niels Helver
Mennesker

Claus huserer på Pakhustorvet: Kreativ kok fylder 60 år

28. marts 2021 kl. 15:00

Claus Fiehn, der er kendt som en driftig iværksætter i Sindal, fylder onsdag den 31. marts 60 år.

I 2013 etablerede han grillbaren/pølsevognen Trinbrættet på adressen Ved Banen 1 nær Superland. Mens Claus kastede sig ud i nye opgaver, passende hustruen Pia Fiehn Trinbrættet, hvor hun serverede hjemmelavet kvalitetsgrillmad. Trinbrættet blev efter nogle år solgt til den nuværende ejer Canh Pham.

I 2015 overtog Claus Fiehn cafeteriet på Pakhustorvet, og omdøbte det til Café Fiehn. I løbet af kort tid blev Café Fiehn et populært spisested, hvor der også er plads til store selskaber. Claus Fiehn er kendt som en dygtig og kreativ kok, der behersker både den klassiske- og moderne kogekunst. Foruden et stort udvalg i retter a la carte og dagens ret, er Claus Fiehn altid klar til at servicere selskaber til eksempelvis fødselsdage, bryllupper og konfirmationer med en menu sammensat efter ønske. Lige for tiden er mad ud af huset meget efterspurgt.

Claus Fiehn er født på Djursland og opvokset på en gård med 70 tønder land, skov, køer og grise. Det var helt naturligt at Claus sammen med sine søskende hjalp til på gården, hvor forældrene skabte gode og trygge kår for dem alle.

Skolegangen foregik i Ørum til og med 9. klasse, herefter kom Claus ude og tjene på en mellemstor gård. Efter et års tid vendte Claus hjem og arbejde som karl på forældrenes gård. Efter et par år som karl, fik Claus arbejde på en maskinstation, indtil han fyldte 18 år.

Derefter kom et ophold på Landbrugsskolen på Kalø. Efter opholdet her fik Claus arbejde som procesoperatør på Vitaminfabrikken i Grenaa, hvor han var i 9 år. Claus har også været erhvervsfisker ud fra Thyborøn i et års tid, inden han blev landbrugsmedhjælper på Sostrup Gods ved Grenaa.

I 1991 kom Claus Fiehn til Vendsyssel, hvor han fik arbejde som 1. mand i marken hos proprietær Per Kirketerp Nielsen på gården Store Vestermark under Høgholt Gods. Efter 9 år slog Claus sig ned som selvstændig vognmand og kørte for A-post og DHL samt kurerkørsel til udlandet. Herudover blev det også til 14 år med opgaver for entreprenørvirksomheden FMT A/S.

I 1999 købte Claus Fiehn en ejendom på Glimsholtvej. Claus fortsatte som selvstændig, hvor han udførte en del nedbrydningsopgaver for forskellige entreprenører, indtil han etablerede sig med Trinbrættet i 2013.

Senere solgte Claus ejendommen på Glimsholtvej og købte hus på den nuværende adresse i Lendum. Grundet sundhedssituationen fejres dagen i private omgivelser.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu