Så er jagten gået ind ...
Mennesker

Brian og Lasse hjemsendt fra job i Hirtshals: Så skal der fanges torsk, men der kom en pighaj på krogen ...

11. november 2020 kl. 15:10

HIRTSHALS: Brian Frederiksen og Lasse Godtfredsen er begge ansat på Hirtshals Yard, men lige nu er de hjemsendt på grund af manglende arbejde. I stedet har de kastet sig over torske-fiskeriet.

- På grund af corona kan vi ikke komme ombord og arbejde på de store skibe, som jo ellers er vores gode kunder. Derfor tager vi ud at fiske her i vor fritid - vi er begge bosiddende i Tornby og har været ude på havet her i disse dage, hvor vinden er i øst og havet er helt fladt, siger de.

Brian og Lasse har i fællesskab købt båden.

De fortæller endvidere:

- Vi fisker ca. 15 sømil lige ret vest ude. Der skulle de store torsk være at finde, men vi fangede ikke rigtig nogen af disse store torsk, så vi prøvede at sejle mod land og måske fange nogle små torsk, men det har vi heller ikke haft held med. Vi har dog fanget en pighaj på én meter og ca. 6 kg, som vi dog lod svømme igen, siger de begge.

Båden sættes i vandet ved slæbestedet i Hirtshals.

De har dog tidligere fanget 15 torsk på 7 timer, som alle var over 35 cm - det er mindste mål for lovlig fangst af torskene.

Brian og Lasse har i fællesskab købt båden for ca. 170.000 kr.

- Og vi har gået og lavet den lidt moderne med godt udstyr i vor fritid, siger Lasse, som er formand hos smedene på Hirtshals Yard.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu