Børnenes Julerekorder besøgte kystby
Lørdag 16. december kom et nyt arrangement til Løkken, hvor der var flere underholdende aktiviteter i forbindelse med Børnenes Julerekorder, som blev afholdt på Torvet.
Her var det muligt for de yngste fra alderen 5 til 12 år at forsøge at slå rekorder i forskellige dyster, der alle havde et juletema - og børnene nød at deltage i de sjove events.
Om formiddagen startede det nyeste initiativ med, hvor hurtigt man kunne pynte et juletræ, hvilket blev efterfulgt af, at man skulle stå på en planke i længst tid med en julegave.
Derefter var det tid til at klæde sig ud som en nisse, ligesom børnene også kunne teste, hvem der på dagen var allerbedst til at kaste mest præcist med pebernødderne.
En juleaktivitet for alle
Imens børnene hyggede sig, så kunne de frivillige fra Løkken.dk servere gratis gløgg og risengrød, som var sponsoreret af Restaurant Løkken Badehotel og Super Brugsen Løkken.
Kombinationen af de sjove og udfordrende rekordforsøg syntes at gå rent ind hos børnene - og det var naturligvis muligt at vinde en rigtig fin medalje som den bedste i hver kategori.
Børnenes Julerekorder var arrangeret af Løkken.dk i samarbejde med The Sky Is Blue, og selvom vejret var lidt nissedrilsk med blæst, så var stemningen fyldt med julehygge.