Poul og Anja Raunsmed sagde farvel med stil
Mennesker

Anja og Poul fejrede sidste dage på Møllen med et brag

20. november 2022 kl. 16:07

Efter mere end 5 år på Nr. Lyngby Mølle, så sagde Anja og Poul Raunsmed fornylig farvel over en række afsluttende dage, hvor der blev serveret fin mad og drikkelse til endog yderst favorable priser, mens musikken underholdt i baggrunden.

Derudover var der mange ting, som var til salg - herunder vin, øl, glas, porcelæn, bestik og andet.

Alt sammen noget, som har haft en relation til stedet, som parret har forpagtet.

Værdsættelse

For de næsten samlet 500 besøgende på de sidste dage var det altoverskyggende tema en taknemmelighed for, hvad Anja og Poul har gjort for både Nr. Lyngby Mølle og Nr. Lyngby som område.

Der var derfor rosende ord fra de mange, som valgte at komme på besøg og nyde et godt måltid mad, mens snakken gik.

På trods af, at det var sidste fløjt for familien Raunsmed i kommando på Møllen, så var der som sædvanligt ikke lagt fingre imellem fra dem med udbuddet og kvaliteten af den mad, som blev tilbudt.

Der var masser af stemning de sidste aftener

Raunsmed's planer

Fra Anja og Poul Raunsmed's side er der igennem de senere år blevet investeret mange penge og kræfter i at holde restauranten på Nr. Lyngby Mølle kørende - denne forpligtelse er nu fortid efter, at nøglerne er afleveret.

- Vi har igennem længere tid snakket om, at det også er vigtigt at pleje vores familie og venner mere, og det får vi nu mere tid til, ligesom hus og have jo også skal passes, fortæller parret.

Poul vil fortsætte med at sælge fjerkræ til hele landet, mens der i fritiden nu vil blive mere tid til at opbygge en forretning inden for salg af produkter fra firmaet LR, som han tidligere har haft stor succes med.

Præsentationsskilt med et gammelt nummer

Nye tider på Møllen

Efter parrets farvel er det pt. uvist, hvad der kommer til at ske med Nr. Lyngby Mølle's hovedbygning.

Nogle rygter har gået på, at hele eller dele af bygningen, som blandt andet indeholder køkken og restaurant, ønskes omdannet til ferielejligheder.

Uanset hvad, så er der uden tvivl et stort potentiale i Nr. Lyngby Mølle, som med sin fantastiske udsigt også kan prale af noget, som kun de færreste restaurationer kan.

Annonceret indhold

Nyeste