Billede beskrivelse

3-årige Emily byttede med Julemanden

22. december 2023 kl. 16.16

Som det har været en tradition i efterhånden mange år, så serverede bestyrelsen i Hundelevs Dagli'Brugsen kort før jul varm gløgg og smagfulde vafler til alle de glade kunder.

Desuden havde bestyrelsen som noget nyt også lavet en aftale med et besøg fra Julemanden, som børnene kunne komme og fortælle deres juleønsker til, samt få en slikpose.

Totalt uforberedt

Dog skete der noget uventet, idet en mor kom ind med en pakke, og ville høre, om Julemanden ville bytte den med 3-årige Emily, der senere kom ind for at aflevere sine sutter.

Da den unge pige havde givet dem, så kravlede hun op på Julemandens knæ, og fortalte om sine ønsker - og da hun fik pakken, så var der ikke et øje tørt i byens gamle brugs.

Nu' det 'Juul' igen

Der var dog en lille udfordring, idet pigen så gerne ville klappe alle de søde rensdyr - men det kunne desværre ikke lade sig gøre, da de var parkeret et andet sted i Hundelev.

Alle de besøgende i Dagli'Brugsen fik således noget af et smil på læben over Emily - og bestyrelsen er allerede klar med næste års julemandsbesøg, der foregår 3. søndag i advent.

Til den tid satser man på igen at hygge om kunderne i Hundelevs brugs med Julemanden, som til dagligt hedder Peter Juul Hansen - ja, du læste rigtigt omkring mellemnavnet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste