Fra venstre Erik Jensen, som i sin tid ansatte jubilaren, Christian Bast og Carsten Thomsen. Foto: Kirsten Olsen
Mennesker

25 års jubilæum som butiksmedhjælper

07. februar 2019 kl. 09:48
Fra venstre Erik Jensen, som i sin tid ansatte jubilaren, Christian Bast og Carsten Thomsen. Foto: Kirsten Olsen Kirsten Olsen
Gæsterne blev budt på kaffe og kagemand. Foto: Kirsten Olsen Kirsten Olsen

LØKKEN: Butiksmedhjælper Carsten Thomsen, Østergade 56, Hjørring, (tidligere Bofællesskabet Brændingen, Løkken) har fejret 25 års jubilæum i MENY i Løkken.

Carsten Thomsen arbejder 4 dage ugentligt i butikken med at sætte varer på hylder samt håndtering af affaldspap.

De fleste af årene er gået i SPAR på Toldbodvej, men Carsten Thomsen er meget stolt og begejstret for den nye MENY, som han var med til at åbne i efteråret på Industrivej.

Blandt jubilæumsgæsterne var nuværende formand for Løkken Brugsforening Erik Jensen. Han var butiksbestyrer i Spar dengang Carsten Thomsen for 25 år siden blev ansat.

- Hele personalet satte dengang meget ind på, at Carsten skulle være med på holdet. Blandt andet, at han skulle være med i frokostpausen og deltage i samværet blandt resten af personalet. Og Carsten fandt sig til rette og tog godt i mod udfordringerne, og han fik også lært nogle nye færdigheder, fortæller Erik Jensen.

Indsatsen har i den grad båret frugt og er en klar solstrålehistorie om, at der sagtens kan være plads til alle, og at alle også har noget at bidrage med.

- Carsten er en fast del af vort hold her i butikken. Han er den af os, der har været længst, og han er også den, vi kan spørge, hvis der er noget fra for længe siden, vi andre ikke kan huske, siger købmand Christian Bast.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu