Uffe Nielsen skal sørge for mad til op mod 10.000 revygæster på godt halvanden måned.Foto: Thomas Nielsen
Mad og drikke

Tusindvis af gæster skal have revy-mad: Sådan løser Uffe sit plads-problem

03. juni 2022 kl. 19:00

HJØRRING: Lammeculotte, oksecarpaccio, ristede svampe, jordbær-panacotta ...

Tusindevis af gæster glæder sig til at se Hjørring Revyen på Vendsyssel Teater, men mange af dem ser helt sikkert også frem til at sætte tænderne i de revy-menuer, som Uffe Nielsen har komponeret i Teatercaféen.

Fra tirsdag blændes der op for den første forpremiere, inden det er alvor går løs lørdag aften for revyholdet.

Omkring 16.000 personer ventes at indløse billet til årets revy, og traditionelt set plejer omkring 60 procent af gæsterne også at bestille mad.

Det betyder, at Uffe Nielsen & Co. skal sørge for mad til omkring 10.000 revygæster den næste godt halanden måned.

- Og vores køkken er for lille til at klare den opgave. Så nu har lejet en mobil køkkenvogn med plads til både køl og frys samt et lille areal, hvor man kan anrette, fortæller Uffe Nielsen.

Det koster på den anden side af 50.000 kroner at leje den mobile køkkenvogn.

Der er gang i den hos Uffe, når revyen spiller - og heldigvis ser det ikke ud til, at han bliver ramt af mangel på arbejdskraft.

- Der er heldigvis nogle af de ”gamle” piger, der tidligere har arbejdet hos mig, der spørger om de kan hjælpe, når der er revy - simpelthen fordi, de synes det er sjovt at arbejde i den periode, fortæller Uffe Nielsen.

Allerede søndag er han klar til en lille ”forpremiere” på den travle sommer: Grundlovsløbet har fået ny rute, og der er start ved teatret, hvor folk også skal hente deres numre.

Så salgsvognen rulles ud, hvis en løber eller nogle publikummer skal have lidt læskende at drikke eller får lyst til at sætte en sandwich eller hot dog til livs.

Se også
Nej, det er faktisk slet ikke OK ...

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu