Billede beskrivelse

Susan og Lars har skabt et helt særligt sted i Lønstrup

30. januar 2026 kl. 19.01

LØNSTRUP: For Susan og Lars har vejen til Café Karlsson ikke været snorlige, men den har været ærlig. 

Og netop det ord går igen, når Susan og Lars selv skal beskrive både maden, stedet og måden, de driver café på.

Parret overtog Café Karlsson efter en periode som forpagtere af Den Blå Biograf i Lønstrup. 

Dengang tog de orlov fra deres faste jobs for at prøve noget helt andet af. Lars er uddannet smed og Susan er uddannet købmand, og begge har tidligere arbejdet på fabrik. 

Cafédrift var ikke planen, men det blev virkeligheden.

Billede beskrivelse

Fra forpagtning til fast holdepunkt

De forpagtede Café Karlsson fra 2008 og købte den i 2010. I år går de ind i deres 19. sæson i Lønstrup og har været hele vejen rundt: højsæsoner, travle somre, stille vintermåneder og coronaperiode. De kom igennem uden at gå på kompromis.

- Vi har aldrig gået ned på kvaliteten. Hverken på maden eller isen. Det er vigtigt for os, at folk ikke føler sig snydt, siger Susan.

Alt, hvad der kan laves fra bunden

Alt, hvad der kan laves fra bunden, bliver lavet fra bunden. 

Maden er hjemmelavet, enkel og ærlig, og i år har caféen blandt andet fået sandwich på menuen som et nyt tiltag. 

Ved siden af caféen driver parret også Karlssons Isbar, hvor der serveres Carte d’Or-is og løbende præsenteres nyheder.

Et sted for alle

Stemningen på Café Karlsson er uformel og nede på jorden. Om sommeren er caféen intim og levende. 

Et sted, hvor man kan komme i både arbejdstøj og pænt tøj, uden at det gør nogen forskel.

- Det er for alle. Der bliver ikke gjort forskel på folk, og alle skal føle sig velkomne. Vi er også friske på en joke. Det skal være afslappet, fortæller Susan og Lars.

Tid til at blive siddende

Her er ingen bordtider. Gæsterne må blive, så længe de har lyst - uanset om de kommer for en øl eller tapas for to. 

Caféen laver også meget takeaway, men i de travleste perioder må de nogle gange sige nej for at kunne følge med.

Menneskerne bag disken

I højsæsonen beskæftiger Café Karlsson mellem 18-20 medarbejdere fordelt på isbar, café og køkken. Mange vender tilbage år efter år. Et tydeligt tegn på, at både gæster og personale trives.

- Troværdighed og udholdenhed betyder meget for os. Og at have det godt sammen, afslutter parret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste