Se fotos: Fredagens fiskefestival var et tilløbsstykke
Folk valfartede til havnen i Hirtshals fredag - og det er fisken, der trækker.
Det store blå telt på havnen, fisketovet, var et tilløbsstykke uden lige, hvor der både var rigtig mange forskellige nationaliteter og lokale i det store telt.
Her blev der solgt fisk i stor stil i de 12 boder. Der blev både solgt fiskefileter og skaldyr, røgvarer fra alle de kendte fiskearter, og det var noget folk kunne lide.
Der var stillet borde og stole op, så man kunne nyde drikkevarer og lidt stegt fisk, og det benyttede mange sig af.