Saeed har haft sit pizzeria i 28 år: Derfor prøver han nye ting af
LØKKEN: Der er ikke noget som en god pizza, og dem er der blevet lavet rigtig mange af igennem årene hos Palme Pizza, som siden åbningen i 1996 har ligget samme sted på Torvet i hjertet af Løkken.
Ejer Saeed Monjezi kom til Danmark fra Iran i 1985, og godt et årti senere blev drømmen om eget pizzeria realiseret - og nutildags har Palme Pizza sin naturlige andel i kystbyens samlede menukort.
Ingen tilfældigheder
For at kunne have succes med maden i så mange år, så er der flere ingredienser, som er vigtige; en fantastisk pizza, dygtigt personale med hjertet på rette sted, og god behandling af kunderne.
Derfor kan man altid opleve en fin stemning, når man kommer ind for at købe pizza direkte fra byens hovedtorv, eller afhenter som takeaway efter bestilling på telefon eller via palme-pizza.dk
Samtidig lytter man meget til, hvad kunderne vil have, da folk ofte gerne vil prøve noget nyt - pizza ændrer sig med årene, og det er vigtigt for Saeed, at man ikke står stille og følger med tiden.
Opdateret menukort
Igennem noget tid er der blevet arbejdet på flere nyheder, og for nylig kunne man præsentere det nyudviklede menukort, hvor der generelt er mere fokus på pizzaspecialiteter fra det italienske.
Man kan nu også købe flere vegetarpizzaer, ligesom lune pita sandwiches også er blevet introduceret - så der er endnu mere at vælge imellem, uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
6-7 pizzaer fra 1990'ernes menukort er stadig med, heriblandt klassikeren Løkken Special - så kig forbi pizzeriaet næste gang, at du er i området, og tag også gerne det nye menukort med hjem.