Osman fejrer 25 års jubilæum med stor satsning
I år er det 25 år siden, at Restaurant Sason i Hirtshals åbnede. Og bag disken har det alle årene været ejer Osman Köse. Han fejrer det kvarte århundrede med et stort projekt i år.
- Vi planlægger en kæmpe køkkenrenovering, hvor vi får dobbelt så meget plads og nyt inventar. Jeg regner med, at det vil løbe op i 300.000 kroner, siger Osman Köse.
Osman Köse er oprindeligt uddannet slagter, og det giver ham mange fordele, når han skal købe de gode råvarer ind til restauranten, fortæller han.
- Det er især vigtigt at kende kødet til de gode bøffer, når de skal købes ind, for man kan ikke lave en god og mør bøf, hvis ikke oksekødet er af den bedste kvalitet, uddyber ejeren.

Nyt menukort
I restauranten er der op mod 100 siddepladser. Vi er 10 ansatte.
- Vi havde et godt år i 2022, og 2023 er startet rigtig godt med mange gæster i restauranten, og vores take-away kører for fuld skrue hele tiden, siger Osman.
På restauranten er man i gang med at lave et nyt menukort. Det skal gøre maden lidt sundere samtidig med, at kommer mange nyheder på kortet, fortalte restauratøren Osman Køse.