Nyt madhus lancerer sommer-koncept
LØNSTRUP: Sommeren er over os, og i Lønstrup Madhus gør man klar til at prøve et nyt koncept af.
Her holder man nemlig aftenåbent hver onsdag og fredag i uge 28, 29, 30 og 31.
Aftenerne byder på en simpel, men lækker oplevelse: Den store grill findes frem, og et skønt måltid tilberedes med de bedste råvarer fra sommerens spisekammer, skriver madstedet i en omtale.
Som gæst kan man vælge mellem en ret med kød eller fisk, eller en grøn ret, alt sammen med kølig vin, friske fadøl og en god, uformel stemning. Menuen for ugen offentliggøres hver mandag.
Johannes Vestergaard, som ejer og driver Lønstrup Madhus, glæder sig til at prøve det nye koncept af.
Desuden vil Lønstrup Madhus udvide sine åbningstider fra den 4. juli til den 4. august, hvor der vil være åbent alle ugens dage fra kl. 08-17