Billede beskrivelse

Myggens er klar med events og mere lækker mad i årets sidste måneder

17. oktober 2024 kl. 06.01

LØKKEN: Siden Martin Mygdam overtog det tidligere Galleri Munken i foråret 2023, så er der sket meget på det hyggelige sted blot få kilometer syd for Løkken, hvor der konstant er fokus på dejlig mad.

Navnet Myggens er derfor synonym med både Martins efternavn og et sted, hvor der bliver kræset for alle gæsternes smagsløg på enhver tænkelig måde - for her er mulighederne uendelige.

Man kan mere, end man tror

Udover, at alle besøgende skal kunne komme og få en lækker bid mad og drikkelse, så er en del af Martins filosofi også, at gæsterne skal have mulighed for at få færdigheder med sig hjem.

Billede beskrivelse

Derfor afholder han jævnligt kurser, og Myggens grillkurser i både august og september var så stor en succes, at mange nye grillmestre blev udklækket med et talent, som de ikke vidste, at de havde.

Efterfølgende har Martin blandt andet fået forespørgsler på, om han kunne nå et sidste pizzakursus for i år - derfor har han afsat onsdag 23. oktober til kurset, der kan bookes via myggens.dk

Er også gået som varmt brød

Et nyt initiativ har også set dagens lys i form af Myggens Drop-Off Dinner, der er blevet et tilbagevendende koncept, når lækker mad skal være et let valg for både lokale og sommerhusgæster.

Billede beskrivelse

Dette koncept blev testet i foråret 2024, og interessen var stor - derfor kan menuen bestilles på Martins hjemmeside fra uge 42, og helt frem til slutningen af november før julemåneden.

Har du planlagt årets højtid?

Med oktobers komme, så er julefrokosternes tid på vej, og uanset om man kommer som privat eller virksomhed, så er det altid rart at få styr på dette års juleaktiviteter, hvis man ikke allerede har fået det.

Billede beskrivelse

Uanset, om du skulle have lyst til at afholde din julefrokost hos Myggens, eller julemaden ønskes leveret ud af huset, så er Martin parat til at lave den perfekte julemenu med et anderledes twist.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste