Billede beskrivelse

Mikkel og Rasmus udvider forretningen

04. februar 2025 kl. 19.00

TORNBY: Mikkel Dahlberg Toft Lunde og Rasmus Hald, der driver Bad Boy Butchers BBQ ved Tornby Strand Camping, åbner nu et nyt spisested på Jørgen Fibigers Gade i Hirtshals.

Det er store madoplevelser, som Rasmus Hald og Mikkel Dahlberg Toft Lunde fremover vil skabe i Hirtshals.

De er begge erfarne inden for grillmad og barbecue og har vundet konkurrencer i kategorierne brisket, pulled pork og spareribs.

Billede beskrivelse

Der vil være et nyt menukort med flere muligheder for store madoplevelser. Bad Boy Butchers BBQ har opbygget et solidt ry blandt burger- og grillentusiaster, og nu er tiden kommet til det næste store skridt, som bliver realiseret i Hirtshals bymidte på Jørgen Fibigers Gade.

Den nye Bad Boy Butchers BBQ åbner i april i større lokaler med et større køkken end det, der var ved Tornby Strand Camping.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste