Billede beskrivelse

Mikkel og Anders er glade for deres læreplads i Hirtshals

26. november 2024 kl. 19.00

HIRTSHALS: Restaurant Abstrakt på Sydvestkajen i Hirtshals er meget mere end en almindelig restaurant. Her tager man ansvar for at skabe en god social arbejdsplads, hvor der også er plads til to kokkemesterlærlinge og en virksomhedspraktikant.

Billede beskrivelse

Kamilla Schiøtt Christensen og Simon Emil Schiøtt Christensen er indehavere af både Restaurant Abstrakt i Hirtshals og Det Bette Hotel i Nørregade i Hjørring. Begge steder tilberedes maden med stor kreativitet og fokus på kvalitetsråvarer. Personalet tildeles et stort individuelt ansvar, hvilket motiverer dem til at yde deres allerbedste over for de mange gæster, der besøger begge steder.

Billede beskrivelse

Restaurant Abstrakt i Hirtshals tilbyder en helaftensoplevelse, hvor gæster kan læne sig tilbage og lade kokkene vælge mellem 5, 7 eller 10 serveringer. Nogle retter er klassiske, mens andre er nytænkende og eksperimenterende. Tjeneren kan tilpasse en vin- eller saftmenu, eller man kan udforske restaurantens vinkort på egen hånd. Derudover tilbyder restauranten selskabsarrangementer for op til 90 personer, såsom bryllupper, firmafester, fødselsdage og lignende, oplyser både ansatte og indehavere på Abstrakt.

Billede beskrivelse

De to kokkeelever, Anders og Mikkel, begyndte deres uddannelse efter henholdsvis 9. og 10. klasse.

- Det er en stor glæde at arbejde for Kamilla og Simon Emil. De giver os en fantastisk introduktion til kokkefaget, samtidig med at vi får et stort ansvar, som vi vokser med. Det er både utroligt dejligt og sjovt at komme på arbejde hver dag, siger Anders og Mikkel fra Restaurant Abstrakt i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste