Mercedes veteranklubber fylder Hotel Strandlyst

11. juli 2024 kl. 06.01

HIRTSHALS: Omkring 35 veteranbiler lagde vejen forbi Hotel Strandlyst i de tre dage, og det gav mange gæster på hotellet.

Sven Olav Szlies fra Norge fortalte, at der var over 2000 medlemmer i Mercedes veteranklubben i Norge, og Folmer Larsen fortalte, at der var 800 medlemmer i Danmarks Mercedes veteranklub. Det var folk fra disse klubber, der besøgte Hotel Strandlyst i de tre dage i uge 27.

Hotelejer Malene Bredvig fortæller, at der bliver serveret god gammeldags mad, og om tirsdagen blev der serveret stegt skærising, og onsdag var det kalvesteg stegt som vildt.

 - Det er vigtigt for os, at gæsterne får en god gammeldags madoplevelse, og det er ligeledes vigtigt, at vi, som serverer for gæsterne, altid er passende gammeldags klædt på, siger Malene Bredvig.

Der var underholdning med spil på det store hvide flygel, ligesom der var på Badehotellet med hr. Veise, og som Malene Bredvig siger: 

- Hvis der er nogen af gæsterne, der kan spille et stykke musik på flygelet, er man altid velkommen til det.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste