Mad og drikke

Lokale restaurations-folk om genåbning: - Det bliver super svært at bemande efter, men vi vil gøre vores bedste ...

07. april 2021 kl. 10:20

Både Per Jensen, indehaveren af Hotel Hirtshals og Hirtshals Kro, og Ejvind Jensen, indehaver af Restaurant Lilleheden og Cafe 2, ser frem til de muligheder, der nu gives for en åbning for ude servering og senere indendørs servering.

- Folk gør sig ingen forestilling om, hvor svært restaurationsbranchen har haft det, vi kan jo ikke sende folk hjem fra dag til dag - og mange af os har jo mange folk i gang hele tiden, siger Ejvind Jensen fra Restaurant Lilleheden.

Restauratør Ejvind Jensen.

- Nu når vi kommer til den 21. april, har vi jo muligheden for at servere udendørs - men hvordan bliver vejret, kommer der kunder, der vil og kan sidde ude, selv om vi ligger tæpper og tænder for vore gas strålevarme?, det bliver super svært at bemande efter, men vi vil gøre vores bedste, siger Ejvind og Per og tilføjer:

- Den 6. maj må vi så servere indendørs - mod at vore gæster viser en coronapas. Det bliver også svært at håndtere: Vil folk finde sig i at blive afvist, hvis der ikke kan vises pas eller en test ,der viser at man ikke er smittebærer?

Ejvind og Per venter tilmed også på, at kloakeringen i Havnegade og Hjørringgade snart får en ende.

- Der skal jo gerne snart komme en belægning på, så vore gæster ikke får sand og støv blæst ind, der hvor vi serverer ude, men Hjørring vandselskab, som er meget flinke, har lovet at gøre alt hvad de kan, for at overholde tidsplanen, og det er vi glade for siger de begge.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu