Mad & Drikke

Her er Laura og Kim Holgers nye vilde planer

14. september 2022 kl. 15:05

Laura og Kim Holger har nu haft Fishermans House på Mølgårdsvej 2 i Åbyen ved Hirtshals i syv år.

- Det har været syv gode udviklingsår med mange kunder, fortæller Laura og Kim Holger.

Foruden Fishermans House driver de også Lauras Rengøringsservice med syv ansatte.

Kim Holger fortæller, at det går rigtig godt med begge forretninger.

- Vi har haft mange turister og lokale kunder igennem de år, vi nu har været her. I øjeblikket arbejder vi med at udvide forretningen med en autocamperplads med plads til 65 biler. Vi laver toiletter og bad, og der bliver aftømningsmuligheder for autocamperne.

- Vi har et mini-hotel, som er en ferielejlighed med plads til seks personer, og her udvider vi også med tre lejligheder mere. Det hele skulle gerne stå klar i 2023. Vi har nemlig booket lejligheden hele tiden, så det er nødvendigt at udvide forretningen med flere lejligheder til udlejning, fortæller Kim Holger.

Annonceret indhold

Nyeste