Hotel Hirtshals afholder eksklusiv vinsmagning
HIRTSHALS: Der bliver mulighed for at smage på vine fra Østrig og Ungarn, når Hirtshals Hotel inviterer indenfor til vinsmagning.
Det sker lørdag 18. april, og blandt andet byder aftenen på et møde med den berømte vin Egri Bikaver - der også er kendt som Tyreblod.
Det fortæller hotel- og kroejer Per Windahl Jensen, der samtidig lover "en god aften med gode oplevelser ud i mad og vin".
- Vi har lavet denne aften, hvor man kan får en god menu samt kan smage på alle de gode vine fra flere lande, siger hotelindehaveren og tilføjer:
- Her er der også mulighed for at smage på vine fra den lokale Lars Rokkjærs vinslot ved Balatonsøen i Ungarn. Han er medejer af slottet, der blandt andet producerer den berømte Egri Bikaver.
Den eksklusive vinsmagning er blot ét af flere arrangementer i løbet af året, fortæller Per Windahl Jensen.
Blandt andet byder sommeren også på koncerter på parkeringspladsen for Hirtshals Kro.