Henning, Jens og Per gentager successen med populært krobal
Nu er der godt nyt for alle danseglade mennesker i Hirtshals. Der er nemlig igen mad og dans på Hirtshals Kro.
- Vi gentager successen lørdag 7. oktober, siger Henning Christensen og Jens Schlie.
Det koster 125 kroner per næse, og man får også tre stykker smørrebrød.
Henning "Klipperen" Christensen, Per Kro og Jens Schlie gentager successen med krobal lørdag den 7. oktober Foto: Jens Brændgaard
Der er dog kun plads til 60 personer, så det er først til mølle. Det kommer man ved at kontakte Henning Christensen eller Jens Schlie. Det er tilmelding senest 4. oktober.
De to opfordrer folk til at komme i god tid. Det hele begynder klokken 13.00.
- Man skal have købt drikkevarer inden, så vi opfordrer folk til at komme allerede 12.30, siger de.
Henning "Klipperen" Christensen og Jens Schlie arrangerer igen en glad og festlig hyggedag med dans på Kroen, og musikerne er klar igen lørdag den 7. oktober klokken 13.00. Foto: Jens Brændgaard
Per Kro er også medarrangør, og han glæder sig til, at der kommer fuldt hus på kroen. Der er tre mand med livemusik.